Mikkel Jes Hansen:

Indledningen.

".. contexts are sets of connections construed as relevant to someone, to something or to a particular problem, and this process yields an explanation, a sense, an interpretation for the object so connected." (Dilley 1999; 2)

Tre venner sad på et værtshus på Nørrebro i København. De 3 venner var antropologistuderende og diskuterede en række af antropologiens klassiske begreber. Primært drejede diskussionen sig om begrebet felt og spørgsmålet om hvad der udgjorde et antropologisk felt. Kunne hvad som helst konstrueres som et antropologisk felt? Kunne hvilke som helst forhold og fænomener sammenstilles med henblik på en antropologisk analyse? Og hvilke kriterier danner grundlag for hvad der kan kategoriseres som relevant i en antropologisk sammenhæng?

Disse spørgsmål udsprang af en række observationer de 3 venner havde gjort på værtshuset. Vennerne var igennem næsten 3 år kommet for at drikke et par øl en gang om ugen og med tiden havde de fået et kendskab til værtshuset og dets ejer og dets kunder, der gjorde, at der for de tre venner tegnede sig et kontekst, de mente at kunne betegne som et antropologisk felt.

Konteksten.

"As local subjects carry on the continuing task of re-producing their neighbourhood, the contingencies of history, environment and imagination contain the potential for new contexts (material, social and imaginative) to be produced." (Appadurai 1995; 210)

Værtshuset var beliggende på Nørrebro og havde ligget det samme sted og havde haft det samme navn i over 100 år. Værtshusets stamkunder var hovedsageligt ældre/midaldrende mennesker, der kom hver dag og havde gjort det igennem mange år. Man kunne således fristes til som antropolog at kategorisere værtshuset som stamkundernes primære sociale netværk. Og det gjorde de 3 venner.

Værtshuset var indrettet bemærkelsesværdigt "gammeldags"; mørke træpaneler overhængt med "national-platter" og andre remedier der pegede bagud i tiden både lokalt og nationalt. Stamkunderne satte deres egne personlige præg på indretningen af værtshuset i form af billeder fra festlige lejligheder på stedet samt satiriske vers om det at gå på værtshus og at drikke sig fuld. Mange af samtalerne i baren varr centreret om nabolaget og dets forandringer, om nationen og dens forandringer, samt det at drikke sig plørefuld. Når der blev talt politik omhandlede diskussionen som oftest indvandrer- og udlændinge spørgsmål, og der herskede generelt set en udpræget skepsis overfor denne gruppe af mennesker. På den måde tolkede de 3 venner indretningen og de emner der blev taget op i samtalerne blandt stamkunderne som en kontekst præget af lokal og national nostalgi.

Ejeren af stedet havde en række vigtige sociale funktioner. Udover at være ejer, stod han dagligt bag baren, hvor han samtidig med sin servicefunktion brugte meget tid på at underholde og socialisere med kunderne, hvilket også involverede at drikke sammen med kunderne. Derudover deponerede en del af stamkunderne ofte deres penge hos ejeren, således at han kunne administrere deres forbrug og få de som oftest sparsomme midler til at strække hele måneden. En gang ugentligt serveredes der varm mad tilberedt af ejerens kone, og endvidere havde ejeren en ekstra nøgle til flere af stamkundernes lejligheder, så han havde mulighed for at se til dem, hvis der skulle tilstøde dem noget. De 3 venner havde hørt en historie om hvorledes ejeren, efter at en stamkunde havde brudt sin hverdagspraksis og ikke var dukket op på værtshuset i 2 dage i træk, havde gået hjem til kunden for at låse sig ind og finde kunden død i en stol. De 3 venner mente at denne historie bestemt måtte være et bevis på ejerens vigtige sociale funktion.

Værtshuset repræsenterede på mange måder hvad de tre venner kaldte en metaforisk ressource, for hvordan stamkunderne opfattede og forestillede sig nationen. Værtshuset kunne tolkes som et forum hvor forskellen mellem "os" og "dem" eller det "kendte" og det "fremmede" blev markeret og defineret. De 3 venner mente, at de med lidt god vilje kunne opfatte værtshuset som en metafor for det nationale projekt hvor en række grænsedragninger kunne siges at skabe nationen som et både inkluderende og ekskluderende fællesskab. De 3 venner var overbeviste om at værtshuset kunne studeres som et forum hvor der produceredes, hvad der er i det nationale projekt kunne opfattes som, betydningsgivende forskelle.

Paradokset.

Men hvad der for alvor gjorde at de 3 venner mente at netop dette værtshus gjorde sig fortjent til betegnelsen "antropologisk felt" var at værtshusets ejer var egyptisk indvandrer. Som sådan stod han på sin vis i modsætning til den udbredte fremmedskeptiske diskurs på stedet, og han passede egentlig heller ikke ind i værtshuset national-nostalgiske kontekst. Alligevel fremstod han som den klart vigtigste aktør i fællesskabet omrking værtshuset. Hvordan kunne ejeren indskrives i værtshusets historie, og hvordan kunne han passe ind i den idealiserede fortid som værthuset gennem udsmykning og fortællinger referede til? Hvordan var det muligt at værtshuset kunne repræsentere en ramme for grænsedragning, når stedets vægtigste medskaber var en repræsentant for hvad man kunne kalde det "ekskluderede selskab". Hvad var der blevet af kategorierne? Hvad var der blevet af den egyptiske ejer's fremmedhed?

Netop det faktum at ejerens fremmedhed var trådt i baggrunden gjorde, at der for de 3 venner tegnede sig en kontekst der kunne danne grundlag for en antropologisk analyse. De 3 venner så for sig hvordan de kunne jonglere med begreber som inklusion og eksklusion, og hvordan deres aktørfokus ville afsløre at kategorierne om fremmedhed ikke altid virker. Det var jo altid mere komplekst end det så ud til.

Men før de 3 venner kom så langt begyndte de at reflektere over begrebet kontekst. For det faktum at ejeren var egyptisk indvandrer lod ikke til at betyde noget som helst for andre end de 3 venner. De 3 venner havde altså primært med deres egen undren defineret hans tilstedeværelse som paradoksal. Hverken ejeren eller kunderne lod til at tage notits af hans såkaldte "fremmedhed". Dermed måtte de 3 venner erkende at de havde en altafgørende rolle i konstruktionen af konteksten, og før en analyse af denne kontekst kunne blive videnskabelig måtte baggrunden for kontekstens konstruktion klargøres. Og det var måske lettere sagt end gjort?!

Reflektionen.

"Relevance can be linked to the diverse purposes, interests, reasons and concerns of interpreters who invoke contexts as legitimizing devices of the meanings they make. Indeed a relevant context for one interpreter might be irrelevant for another.." (Dilley 1999; 17)

Hvad de tre venner altså opfattede som paradoksalt og hvad der følgelig tegnede konteksten for den såkaldte antropologiske undren, udsprang altså af hvad netop de 3 venner opfattede som fremmed i denne kontekst. Det var i deres øjne relevant at ejeren var egyptisk indvandrer, som sådan han burde han i henhold til gæsternes fremmedskeptiske diskurs være udelukket fra fællesskabet. De 3 venner havde i udgangspunktet netop fokuseret på ejerens etniske baggrund, men det faktum at hans etniske baggrund netop intet betød for hverken kunderne eller ejeren selv i denne kontekst kunne ikke rigtig holdes tilbage (selvom de 3 venner længe forsøgte at ignorere dette forstyrende element). Jo mere de 3 venner talte om kontekst desto mindre betydningsfuldt blev selve fremmedhedens tilstedeværelse i konteksten og de 3 venners konstruktion af hans fremmedhed kom i fokus. Hvorfor var det relevant for de 3 venner, men ikke for værtshuset og dets aktører?

Hvad der i udgangspunktet blev opfattet som et paradoks udsprang af de 3 venners kendskab til en politiseret diskurs om fremmedhed og tilhørsforhold. For de 3 venner var det ejerens baggrund som migrant, der gjorde at de så ham som "fremmed" i denne sammenhæng. Værtshusets gæster så ejeren som en frisk fyr, der drak øl sammen med gæsterne og til fulde opfyldte de behov gæsterne måtte have på værtshuset. De 3 venner var således medskabere af og en del af en politiseret diskurs, som kategoriserede den ægyptiske indvandrers tilstedeværelse som paradoksal og som et udtryk for fremmedhed i den national-nostalgiske kontekst. Ejeren undgik denne fremmedhed i kraft af sine sociale funktioner. Ved at respektere, opfylde og dermed bekræfte stamgæsternes behov indskrev ejeren sig selv i stedets historie og kontinuitet og gæsterne indskrev ligeledes ham. I de 3 venners forståelse blev han for gæsterne undtagelsen, der bekræftede kategorien "fremmed". Dette havde jo nemlig ikke betydet, at stamkundernes kategorier var forandrede. Den fremmedskeptiske diskurs bestod jo. Paradokset ledte de 3 venner til at konkludere, at en antropologisk analyse først og fremmest måtte klargøre hvorledes den kontekst den laves indenfor er kostrueret. For hvorfor kunne de 3 venner overhovedet tænke den ægyptiske invandrers tilstedeværelse som paradoksal, når ingen på værtshuset opfattede det sådan? Det kunne de kun ved at indlæse ham i en politiseret kontekst om indvandring og nationalisme.

Og for at lave en videnskabelig legitim analyse af dette paradoks, måtte inkludere den tavse viden de havde konstrueret konteksten udfra. De 3 venner havde taget udgangspunkt i en politiseret og generel diskurs om fremmedhed og skabt paradokset herudfra. Og en analyse af fremmedhed på denne baggrund måtte således fokusere på den diskursive produktion af fremmedhed. Hvad der kategoriseres som fremmed er netop afhængigt af kontekstuelle betingelser og derfor måtte der være åbenhed omkring kontekstens konstruktionsprincipper. For først efter at have reflekteret over kontekstens konstruktion, og ekspliciteret deres position i konstruktionen af denne kontekst, kunne de 3 venner bruge deres observationer til noget. Denne kontekst måtte ikke opfattes som naturligt foreliggende. Et antropologisk felt skaber jo ikke sig selv.

Litteraturlisten.

Dilley, Roy. 1999. "Introduction: The problem of context" I: Roy Dilley (ed.): The Problem of Context. Pp. 1-42, New York: Berghann Books.

Appadurai, Arjun. 1995 "The production of locality" I: Richard Fardon (ed.): Counterworks. Managing the Diversity of Knowledge. Pp. 204-223, London & New York: Routledge.