Therese Emborg
Indledning
Dette essay er en udforskning af kontekstbegrebet. Jeg vil søge at nærme mig begrebets betydning og dets anvendelse. Dette vil jeg gøre med inspiration fra gestaltteorien, for dernæst kort at se på forskellige antropologers anvendelse af kontekstbegrebet i deres arbejder. Afsluttende giver jeg et eksempel på hvordan kontekstbegrebet også indeholder et vist magtaspekt. Jeg vil illustrere, at kontekst er et spørgsmål om forbindelser og at kontekstbegrebet er betydningsproducerende og -reducerende på en og samme tid, og jeg vil argumentere for at kontekstbegrebet bedst forstås som et analytisk instrument i den antropologiske metode.
Gestalttanken
Kontekst er en uhåndgribelig størrelse. For at noget kan beskrives som kontekst, forudsætter det en skelnen mellem tekst og kontekst, men denne skelnen er ikke altid indlysende. Inspireret af psykologien kan man sammenligne tanker om kontekstbegrebet med gestalt teori. Tænk på det kendte billede, der afbilleder både en vase og to ansigter alt efter, hvilken del af billedet man vælger at fokusere på. Hvis man vælger at fokusere på vasen, kan man analogt opfatte vasen som udgørende "teksten", og ansigterne kommer således til at udgøre konteksten for vasen. Det samme gælder naturligvis omvendt, hvis man vælger at fokusere på ansigterne. Der er to væsentlige ting at bemærke ved dette billede. For det første bliver det klart, at billedets betydning afgøres af, hvilken form man vælger at fokusere på, og for det andet og måske endnu vigtigere viser gestalt billedet, at relationen mellem de to former er afgørende for deres begges betydning. Uden den ene eksisterede den anden ikke.
Hvis man opfatter dette gestaltteoretiske billede analogt til kontekstbegrebet bliver man opmærksom på fire væsentlige aspekter ved kontekstbegrebet. For det første forstår man, at tekstens betydning er defineret af konteksten og omvendt, hvilket leder os til den anden pointe, nemlig at det afgørende for betydningen er relationen mellem de to. For det tredje illustrerer gestaltbilledet, at kontekst dermed er betydningsproducerende. Kontekst er således tæt forbundet med betydning, men også fortolkning, idet der må indgå et element af fortolkning, når man vælger een kontekst frem for andre. Dette leder til et fjerde aspekt ved kontekstbegrebet, nemlig at kontekst også er betydningsreducerende, idet man samtidig fravælger andre mulige kontekster, når man fastlægger sig på en. Kontekstualisering kan således beskrives som en magtudøvelse.
Brugen af kontekst i antropologien
Kontekst er et ofte benyttet begreb i antropologien. Jeg vil argumentere for at kontekst er et centralt begreb i antropologisk metode, idet jeg mener, at antropologers metode grundlæggende består i at kontekstualisere. Antropologer studerer social fænomener, og måden, hvorpå vi tilskriver betydning til ellers uforståelige sociale fænomener, er ved at studere konteksten og sætte de to i relation til hinanden og derved gøre sociale fænomener meningsfulde. Der findes forskellige kontekstuelle bevægelser, som antropologer mere eller mindre bevidst benytter sig af i deres analytiske arbejde. Først og fremmest er der selve kontekstualiseringen, men derudover kan man også tale om rekontekstualisering og dekontekstualisering.
I sin analyse af politisk organisation blandt swat pathan'ere konstruerer Barth tre separate kontekster henholdsvis territorium, social stratificering (kaste) og slægtskab, hvori han placerer politisk organisation (Barth 1959). Barth synes ikke at kunne/ville afgøre, hvilken kontekst politisk organisation bør forstås ud fra, så han præsenterer tre adskilte analyser, hvor han en efter hinanden forståelsesmæssigt placerer politisk organisation i henholdsvis den territoriale kontekst, den sociale stratificeringskontekst og slægtskabskonteksten.
Mimica bruger kontekst lidt anderledes i sin analyse af iqwayes tællesystem (Mimica 1988). Mimica beskriver tællesystemet først udfra en kontekst men rekontekstualiserer så igen og igen. Mimica viser, at der er mange uadskillige sammenhænge at forstå tællesystemet ud fra. Således forsøger hun at undgå, at kontekstualiseringen bliver reducerende.
Homer-Dixon et al.'s artikel, om hvorledes miljømæssige forandringer som for eksempel stigende mangel på ressourcer fører til social ustabilitet og borgerkrig, er et tredje eksempel på en kontekstuel bevægelse (Homer-Dixon et al. 1993). Homer-Dixon et al. præsenterer en række miljømæssige problemer, som de beskriver indenfor en natur-biologisk kontekst. Derefter dekontekstualiserer de omtalte problemer og foretager så et kontekstuelt skift i præsentationen af løsningsforslag, som alle er udfra en social kontekst. Forfatterne præsenterer altså en række problemer i en naturvidenskabelig kontekst, hvorefter de dekontekstualiserer problemerne ved at argumentere, at på trods af at problemerne kommer til udtryk i en naturkontekst ligger årsagen et andet sted, hvorefter de afslutningsvis rekontekstualiserer miljøproblemerne ved at præsentere løsningsforslag indenfor en social kontekst.
Jeg mener, at kontekstbegrebet er gavnligt i antropologien som et analytisk instrument. Det er et analytisk greb som antropologer foretager om empirien i deres analyse for at illustrere sammenhænge mellem sociale fænomener og dermed betydning.
Kontekst og magt
Som nævnt ovenfor ligger der også et aspekt af magt i kontekstbegrebet. Magtaspektet kommer ind på flere niveauer i diskussionen om kontekst. At vælge en kontekst frem for en anden er en magtudøvelse, men dertil kommer også spørgsmålet om, hvem der har magten til at definere, hvilken kontekst et socialt fænomen eller begivenhed skal forstås ud fra.
En artikel af Roberto J. Gonzales i The Mercury News er et eksempel på dette. Artiklen beskriver, hvordan American Counsil of Trusties and Alumni i en rapport blacklister en lang række lektorer og professorer fra universitetsverdenen på baggrund af anklager om manglende patriotisme. Lektorerne og professorerne har ved forskellige lejligheder udtalt sig om angrebet på World Trade Center 11/9 2001. I denne forbindelse har de forsøgt at tilskrive begivenheden betydning ved at placere den i en historisk kontekst og forklare den som en reaktion på social ulighed i verdenssamfundet. Det er ACTA holdning, at disse universitetsundervisere med disse holdninger og udtalelser har udvist anti-amrikansk ånd, ikke har forsvaret befolkningen og dermed støttet fjenden i krigen mod terror. Gonzales afslutter artiklen med kommentarer om, hvordan dette er i strid med ytringsfriheden og demokratiet, og at ACTAs rapport i sig selv er et terrorangreb på friheden og den akademiske verden.
Universitetsunderviserne i denne sag har forsøgt at rekontekstualisere angrebet på WTC og placere det i en humanistisk kontekst, hvor begivenhedens betydning kommer til at omhandle social lidelse og økonomisk undertrykkelse. ACTA derimod forsøger med deres rapport at reducere konteksten, så begivenheden udelukkende tilskrives betydning som ren terror. Der udspilles en magtkamp mellem universitetsverdenen og ACTA om, hvem der har retten til at definere, hvilken kontekst begivenheden skal sættes i, og dermed hvilken betydning begivenheden tilskrives.
Konklusion
Opsamlende handler kontekst altså om relationer. Tekst og kontekst får kun betydning i relation til hinanden. Jeg mener, at kontekst skal opfattes som en analytisk implikation, der producerer betydning, idet tekst og kontekst sættes i relation til hinanden, men samtidig reducerer betydning idet kontekst også er et analytisk greb, der udelukker andre mulige kontekster.
Jeg mener ikke, at tankerne om kontekst bidrager til nogen ny forståelse af betydningstilskrivelse af social fænomener eller social handling og praksis, som eksempelvis diskursteorien ikke allerede har behandlet langt mere dybdegående. Men jeg mener kontekstbegrebet kan bidrage til antropologien som analytisk instrument. Her vil jeg vende tilbage til analogien til gestaltbilledet og foreslå, at man som antropolog forsøger at placere sig på linien mellem tekst og kontekst, og i stedet for at lægge sit fokus fast på den ene form i gestaltbilledet hele tiden skifter sit fokus fra den ene til den anden og derved studerer sammenhængen mellem de to.
Litteraturliste
Barth, Frederik. 1959 "Underlaying Frameworks of Organization". In: Political Laedership Among Swat Pathans. London, Athlone Press.
Gonzales, Roberto J. 2001. "Lynne-Cheney-Joe Lieberman Group Puts Out a Blacklist". In: The Mercury News, 2001.
Homer-Dixon, Thomas F. and Jeffrey H. Boutwell, George W. Rathjans 1993. "Environmental Change and Violent Conflict". Scientific American, February.
Mimica, Jadran. 1988. "The Cultural Context of Counting" & "Social Exchange, Value, and the Perception of Quantity". In: Imitations of Infinity. The Mythopoeia of the Iqwaye Counting System and number. Oxford, Berg.